Biologi B - Hæmatokrit-måling
Formål
At måle forsøgspersonernes
hæmatokritværdi ( de røde blodlegemers procent-andel af blodet)
Materialer
Kapillærrør behandlet med heparin
eller lignende antikoagulationsmiddel
Lancet eller lignende til blodprøvetagning
Modellervoks
Eppendorfrør
Centrifuge
Lineal
Fremgangsmåde
Området hvorfra blodprøven skal tages, desinficeres. Der prikkes et hul, og
blodprøven suges ca. 2 cm. op i kapillærrøret. Hvis man sætter rørets ene
ende i bloddråben vil blodet stort set af sig selv vandre op i røret. Enden
forsegles med voks. Det er meget vigtigt at man er omhyggelig med det, så
voksen ikke presses ud ved centrifugeringen.
Den nøjagtige udstrækning af blodprøven måles i millimeter. Er der evt. kommet luftbobler i trækkes disse fra.
Kapillærrøret placeres i et eppendorfrør med voksenden nedad og centrifugeres ved 4000 rpm. i 10 minutter.
Blodcellernes udstrækning måles i millimeter og udregnes i procent af prøvens totale længde.
Normalværdier vil ligge mellem 35-45 % for kvinder og 40-50% for mænd. Værdier over 50% betragtes som sundhedsskadelige og indikerer i sportsverdenen forbrug af EPO. Grænsen er indført af hensyn til sportsudøvernes sikkerhed. Ved en øget hæmatokritværdi bliver blodet meget tyktflydende. Dette øger risikoen for blodpropper. Desuden bevirker den øgede mængde røde blodlegemer sammen med en meget høj iltoptagelse, at pulsen under søvn kan blive så lav at man kan dø af hjertestop.
I cykelsporten er grænseværdien på hæmatokrittallet 50%. Det svarer til en koncentration på 17 g pr. 100mL blod. I langrendssport anvender man hæmoglobinkoncentrationen som grænseværdi. Den øvre grænse er 18,5 g pr. 100 mL blod eller en hæmatokritværdi på 54%. Der er altså ingen fælles grænser for de to sportsgrene. Men i begge tilfælde ligger grænserne dog noget over den naturlige på 15 g pr. mL blod, som svarer til en hæmatokritværdi på 44%.
Figuren er hentet fra bogen: Lars H. Nielsen og Troels Wolf, Idræt, teori og træning. Systime 2000. Figuren er interessant fordi den viser at i konkurrenceperioden ligger de fleste toptrænede cykelrytteres hæmatokritværdier under gennemsnitsværdier for utrænede personer. Sliddet på de røde blodlegemer under konkurrence er tilsyneladende så stort at de ikke kan nå at erstatte nedbrydningen.
Hæmatokritøvelsen udgør sammen med Arbejdet med doping en rapport og skal placeres på DopingProjekt web siden.
I rapporten skal der svares minimum følgende:
Hvad forstås ved hæmatokritværdien
Hvilken rolle har hæmoglobin i kroppen og hvorfor er topidrætsfolk
så interesseret i hæmatokritværdien
Hvilke farer kan der være ved at have forhøjet/for lav hæmatokritværdi