Øvelsesvejledning - forsøg med ornesæd

 

Formål:

Mikroskopering af sædprøve.

Undersøgelse af sæddræbende creme og syres betydning for sædcellerne og deres bevægelighed.

Teori:

Hos mennesket indeholder 1 ml. sæd ca. 100 millioner Sædceller. Sæden består dog overvejende af væske fra sædblæren indeholdende sukker, fruktose, der er energigivende næringsstof til sædcellerne, samt basisk væske (buffer der stabiliserer surhedsgraden) fra blærehalskirtlen. I kvindens skede er miljøet surt. Under befrugtningen bevæger sædcellen sig derfor fra et basisk miljø til et surt miljø

Sæden vil normalt indeholde 20 % abnorme celler, men hos mennesket kan f.eks. tobaksrygning, stress, temperaturstigning (stramme cowboybukser) og tungmetal belastning medføre en stigning i antallet af abnorme celler.

 

Sædcellens krop – hovedet - består af cellekernen med arveanlæggene.

Akrosomblæren, har betydning ved sædcellens genkendelse af og indtrængen i ægcellen.

Mellemstykket indeholder mange mitochondrier. Her omdannes sukkerstofferne ved respiration til energi, der anvendes til halens bevægelser.

Halen udfører bølgende bevægelser, når dens fibriller (små fibre i flagellum) forskydes i forhold til hinanden.

 

 

Materialer:

·         Sædprøve fra ornestationen Hatting KS i Viborg

·         Vandbad

·         Termometer

·         Pipette

·         Reagensglas

·         Sæddræbende creme

·         Eddikesyre

·         Mikroskop

·         Objektglas

·         dækglas

·         pH-papir

·         Blyant og papir

 

Vejledning.

Reaktivering af ornesæd.

Sæden leveres fra ornestationen Hatting-KS i Viborg (http://www.hatting-ks.dk). Sæden er frisk, og opbevaringen sker ved 14-16 grader hvor sæden bliver inaktiv. For at studerer den levende sæd skal prøve aktiveres. Det gøres ved at opvarme den til 37-39 grader celsius.

Lav et vandbad. Bland varmt og koldt vand i en skål så det bliver 37-39 grader. Brug evt. en vandkedel til at varme vandet.

  1. Kom 2-4 ml. sæd i et reagensglas. Omryst det let og stil det i vandbadet.
  2. Efter 5 min. i vandbadet foretages endnu en let rystning af prøven.
  3. Stil prøven tilbage i vandbadet i yderligere 5 min. Tilse at temperaturen holder.

Prøven er nu klar til brug.

Imens sædprøven klargøres, kan andre på holdet opstille mikroskop og tage objektglas og dækglas frem. Varm objektglassene ved at lægge dem på akvarielampen. Hvis objektglassene er kolde vil sædcellerne blive inaktive. Tænd mikroskopet i god tid, så lampen kan varmes op.

Ryst reagensglasset let og placer en sædprøve på et objektglas v.h.a. en pipette og læg et dækglas over.

 

Sædprøven mikroskoperes.

1.     Start med at fokusere med den lille forstørrelse – objektbordet føres helt op og sænkes langsomt indtil præparatet er i fokus. Juster evt. blænder (sidder under objektbordet)

·         Iagttag sædcellerne. Lav en tegning af en normal sædcelle.

·         Kan du finde abnorme sædceller?

·         Hvor stor en procentdel udgør de abnorme?

  1. Lav et nyt præparat, hvor der anbringes en lille dråbe sæd ved siden af en lille dråbe sæddræbende creme på et objektglas og dæk det med et dækglas. Iagttag præparatet i det område hvor de to dråber mødes.

·         Hvad sker der?

3.     Mål pH i sæden med et pH-papir.

·         Hvad er sædens pH?

  1. Lav et nyt præparat, hvor du anbringer en dråbe sæd under et dækglas. Placer en dråbe eddike ved kanten af dækglasset og iagttag hvad der sker når syren trækker gennem præparat, evt. med et stykke filterpapir fra den modsatte ende af dækglasset.

Rapporten:

I rapporten skal du minimum overveje følgende:

·         Hvordan har sædkvaliteten udviklet sig hos danske mænd i de seneste år?

·         Hvor produceres sædcellerne?

·         Hvor sker befrugtningen?

·         Hvor bruger man sæddræbende creme?

·         Hvordan er en sædcelle opbygget?

·         Husk litteraturliste